Omregn øjeblikkeligt mellem sievert, millisievert, gray, rad, rem og andre enheder — for absorberede og ækvivalente strålingsdoser.
Strålingsdosis måler den energi, som ioniserende stråling afleverer til stof. I praksis anvendes to nært beslægtede størrelser: absorberet dosis — målt i gray (Gy) eller den ældre enhed rad — beskriver den rå energi, der deponeres pr. kilogram væv. Ækvivalentdosis, målt i sievert (Sv) eller den ældre enhed rem, vægter den absorberede dosis med en strålingsværdifaktor W_R, der afspejler den biologiske effektivitet af stråletypen. For røntgenstråler, gammastråler og elektroner — de mest udbredte kilder i medicinske og miljømæssige sammenhænge — gælder W_R = 1, og 1 Gy er således numerisk lig 1 Sv.
Denne omregner håndterer alle gængse dosisenheder i realtid, grupperet efter type: absorberet dosis (gray-familien og rad) og ækvivalentdosis (sievert-familien og rem/mrem/BED). Angiv en vilkårlig værdi, vælg kildeenhed — alle øvrige enheder opdateres øjeblikkeligt.
Alle omregninger benytter sievert (Sv) som intern grundenhed med antagelsen W_R = 1. For at omregne fra én enhed til en anden multipliceres kildeværdien med dens sievert-ækvivalensfaktor og divideres derefter med målenhedens faktor:
Her betegner f omregningsfaktoren (i sievert) for hver enhed. Eksempel: 1 mSv = 0,001 Sv, 1 rem = 0,01 Sv og 1 BED ≈ 0,1 µSv = 1 × 10⁻⁷ Sv.
Skalafaktorer
Absorberet ↔ Ækvivalent
Hurtig reference
Et standard røntgenbillede af brystkassen giver en effektiv dosis på ca. 0,1 mSv — svarende til omtrent to ugers naturlig baggrundsstråling i Danmark. I mikrosievert svarer det til 100 µSv; i millirem til 10 mrem.
Den gennemsnitlige årlige effektive dosis fra naturlig baggrundsstråling i Danmark er ca. 3,0 mSv, hvoraf radon i indendørs luft udgør den største bidragsyder — særligt i huse med granitsokkel eller granit i undergrunden (som i dele af Bornholm og Sønderjylland). Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) overvåger strålingsniveauerne i hele landet.
Danmark har ingen kernekraftværker på sit territorium og har siden 1985 haft forbud mod opførelse af atomkraftværker. Det nærmest beliggende aktive kernekraftværk er Ringhals i Sverige. Den effektive dosisgrænse for strålearbejdere i Danmark er 20 mSv/år i overensstemmelse med Euratom-direktiv 2013/59, som administreres af Sundhedsstyrelsen.
En diagnostisk CT-scanning af abdomen giver en effektiv dosis på 8–12 mSv afhængigt af protokollen. Ved 10 mSv modtager patienten en dosis svarende til næsten fire år med Danmarks gennemsnitlige naturlige baggrundsstråling. Radiologer anvender ALARA-princippet for at minimere unødvendig eksponering.
Angiv den dosisværdi, du ønsker at omregne, i indtastningsfeltet. Decimalværdier og store tal understøttes fuldt ud.
Vælg kildeenhedet i rullemenuen. Alle 11 enheder vises med fuldt navn og symbol.
Omregneren ganger din værdi med kildeenhedens faktor for at opnå en mellemværdi i sievert (Sv) og dividerer derefter med faktoren for hver målenhed.
Resultaterne vises i to grupper: absorberet dosis (gray-familien + rad) og ækvivalentdosis (sievert-familien + rem/mrem/BED).
Meget store eller meget små resultater vises i videnskabelig notation (f.eks. 1,23 × 10⁻⁷) for optimal læsbarhed.
For røntgen- og gammastråler (de mest udbredte medicinske og miljømæssige kilder) gælder 1 Gy = 1 Sv, idet W_R = 1. Omregneren anvender denne antagelse overalt.
Stråledoser ved strålebehandling angives typisk i gray (Gy) eller centigray (cGy). En standard daglig fraktion på 2 cGy er nøjagtig lig med 20 mGy.
Strålingsbeskyttelse og miljøovervågning benytter normalt millisievert (mSv) eller mikrosievert (µSv).
Bananækvivalentdosis (BED) er en uformel enhed — én banan ≈ 0,1 µSv — som er nyttig til formidling af lave doser til offentligheden. Det er ikke en officiel SI-enhed.
Rem og millirem bruges stadig i USA til regulatorisk rapportering. 1 rem = 10 mSv og 1 mrem = 10 µSv.
Gray (Gy) måler den absorberede dosis — den fysiske energi (i joule) deponeret pr. kilogram af et hvilket som helst materiale. Sievert (Sv) måler ækvivalentdosis — den absorberede dosis multipliceret med en strålingsværdifaktor W_R, der tager hensyn til de biologiske virkninger af forskellige stråletyper. For røntgen-, gammastråler og elektroner gælder W_R = 1, so Gy og Sv er numerisk identiske. For neutroner eller alfapartikler er W_R større end 1.
Strålingsværdifaktoren W_R afhænger af strålingstypen og kan ikke bestemmes ud fra en dosisværdi alene. Omregneren anvender W_R = 1, som er den korrekte værdi for gamma-, røntgen- og elektronstråling — de stråletyper der optræder i langt størstedelen af medicinske, erhvervsmæssige og miljømæssige sammenhænge.
Et røntgenbillede af brystkassen giver en effektiv dosis på ca. 0,1 mSv (100 µSv) — svarende til omtrent to ugers naturlig baggrundsstråling i Danmark. CT af brystkassen er væsentligt højere, typisk 5–8 mSv.
I Danmark og EU er den effektive dosisgrænse for strålearbejdere 20 mSv pr. år i gennemsnit over fem år, uden at overskride 50 mSv i et enkelt år. Sundhedsstyrelsen håndhæver disse grænser i overensstemmelse med Euratom-direktiv 2013/59 og ICRP-anbefalingerne.
Bananækvivalentdosis (BED) er en uformel enhed svarende til ca. 0,1 µSv (1 × 10⁻⁷ Sv). Den repræsenterer den lille ekstra dosis fra at spise en banan, som indeholder spor af det naturligt radioaktive kalium-40. Den bruges til pædagogiske formål for at sætte lave doser i perspektiv; det er ikke en officiel SI- eller ICRU-enhed.
Rem (Röntgen Equivalent Man) og millirem (mrem) er ældre CGS-enheder for ækvivalentdosis, der fortsat er udbredt i USA til regulatorisk rapportering. Omregningen er enkel: 1 rem = 0,01 Sv = 10 mSv og 1 mrem = 0,001 rem = 10 µSv.
Denne omregner antager en strålingsværdifaktor W_R = 1 (gælder for gammastråler, røntgenstråler og elektroner). For andre stråletyper (neutroner, protoner, alfapartikler, tunge ioner) afviger sievert-værdien fra gray-værdien. Konsulter altid en kvalificeret medicinsk fysiker eller strålingsbeskyttelsesrådgiver ved kliniske eller erhvervsmæssige dosisvurderinger.